Irene Clemensen:

Ungdomslegene 1979 var vel overstået.

Igen - for anden gang - en stor succes!

Ingen tvivl om, at der fire år senere skulle afholdes UNGDOMSLEGE for de unge fra venskabsbyerne og Aalborgs egen ungdom. Igen! Men det store forarbejde, der ganske vist kræver mange menneskers og timers arbejde, kan klares på ca. et år.

Så, der sad vi tre: Leo Møller, Knud Gadegaard og Irene Clemensen, med udsigt til tre års "arbejdsløs-hed"! Sammen med en masse andre glade og aktive mennesker havde vi puklet med forberedelserne, afviklingen og oprydningen for UL79. Det havde været spændende og sjovt, og vi tre var et godt team - syntes vi - så det var nærmest en katastrofe ikke at skulle lave noget sammen de følgende år.

Leo Møller havde en plan

Hvordan var alle idrætter engang startet i Aalborg? Kunne man stadig få fat i nogle af de gamle idræts-kæmper og få dem til at fortælle, hvordan fodbold, atletik, tennis, roning, skydning o.s.v. var begyndt engang. Kunne man indsamle rariteter fra idrætspersoner eller klubber, inden de blev kasseret - og måske lave et idrætsarkiv?

Optimistisk spurgte vi Eivind Samuelsen, Aalborg Stiftstidendes legendariske sportsredaktør, om han ville være med til at interviewe idrætsfolk, der havde været igangsættere inden for en eller anden idrætsgren.

Eivind Samuelsen var med på ideen, og så indkøbte vi en båndoptager og inviterede så hver fredag eftermiddag en, to eller tre af disse gamle koryfæer til interview, kaffe og kage på Aalborg Stadion. Jeg tror ikke, at vi nogen sinde fik et nej på en invitation til interview. Tværtimod opdagede vi, at folk var glade og beærede over at komme og fortælle os om fortiden, og vi opdagede også, at der var stor overraskelse og gensidig glæde over at se hinanden "i døren", når én havde været inde og en anden skulle ind til interview.

I halvandet år mødtes vi så enten fredag eller onsdag eftermiddage. Alle interviews blev nedskrevet. Mange forærede os protokoller, scrapbøger, albums med fotos og avisudklip og andre minder. Ja - vi var jo lige ved at kunne lave et lille museum med det hele allerede da. - Men hvad skulle vi med det hele?

Flere af de interviewede var undervejs blevet "optaget" i vores arbejde, så vi var efterhånden et hold på ca. 10 personer. Og vi var alle helt sikre på, at alt hvad vi hidtil havde oplevet - havde hørt - var så interessant, at det måtte offentliggøres på en eller anden måde.

Det blev så - i 1983 - til bogen "Idræt i Aalborg gennem hundrede år". Det blev til starten af "Aalborg idrætshistoriske arkiv". Det blev starten af "Veteransammenkomsten" på Aalborg Stadion den anden tirsdag i december måned, og i år - 2004 - kan man så fejre 25 års jubilæum.

I mange år deltog jeg i denne december-tirsdag-eftermiddag, har hilst på glade idrætsveteraner og set dem mødes med hinanden og oplevet den helt specielle samhørighed dem imellem på trods af idræts-grenes forskellighed - VENSKAB OVER ALLE GRÆNSER!

Jeg håber, at idrætsarkivet vil være til stor gavn og glæde for idrætsfolk i mange mange år fremover - og ønsker hjerteligt til lykke med jubilæet!

Bogudgivelse.

Leo Møller:

Aalborg Idrætsarkiv gennem 25 år

1975 var et godt år. Da startede Aalborg de formidable ungdomslege under mottoet "Venskab over alle grænser" - et motto, der fik betydning lokalt og internationalt.

Da ungdomslegene fire år senere var afviklet sad tre af de lokale ledere, der havde haft meget vigtige funktioner, og kunne ikke "finde sig i", at et godt og resultatrigt samarbejde skulle holde op - blot med et pennestrøg.

Mere end 5 minutter skulle der ikke til, før man fandt sammen om et emne, der længe havde været tiltrængt - nemlig de enkelte aalborgklubbers historie.

Enkelte klubber havde publikationer, men de var helt afhængige af de meget ofte skiftende bestyrelser. "Hvad skal vi med det gamle stads?" - og så røg det i papirkurven.

Efter et møde i SIFA's bestyrelse spurgte man formanden - en passant - det   var dengang Henning G. Jensen, om ikke det ville være en god ide - og ikke mindst en god service, at SIFA kunne bistå deres 125 klubber med dette.

Med et slag på tasken skulle vi bruge 1.000 kr. til at få lavet et arkivskab, der kunne have plads i SIFA's bestyrelsesrum på Aalborg Stadion. I løbet af   "nul komma fem" var pengene bevilget - og lige så hurtigt var arkivskabet bygget op.

De tre initiativtagere kontaktede senere fagfolk, som gerne ville være behjælpelig med at løse opgaven.

Knud Gadegaard:

Idrætshistorisk udstilling

I 1996   kunne Danmarks Idræts-Forbund fejre sit 100 års jubilæum. Det skete med en række arrange-menter over hele landet.

I Aalborg blev der arrangeret en udstilling i Aalborg Kongres & Kultur Center - Eurosport 96 - hvor de forskellige idrætsgrene kunne præsentere deres idræt.

Aalborg Idrætsarkiv var primus motor for det nordjyske indslag. På hallens store scene blev der i ord og billeder fortalt om idrætten i Aalborg gennem årene. I montrer var udstillet pokaler, scrapbøger, medaljer og sportsrekvisitter m.m.

Forud for udstillingen var der lagt et stort arbejde. Der skulle skaffes montrer, der skulle fremstilles fotos i et passende stort format, opsat på passepartout med undertekster.

Udover arkivets faste medarbejdere blev der fra mange sider ydet en stor indsats. Den kommunale beskæftigelses-foranstaltning "Kolorit-Kometen" bidrog med fremstilling af passepartouts til de mange idrætsfotos, der skulle danne grundstammen i arkivets udstilling.

Som blikfang blev der ved indgangen til den store scene opstillet den berømte broncestatue "Pige i håndstand", som til daglig har sin plads ved Sportshøjskolen på Annebergvej. Herover hang to store portrætter af henholdsvis Eugen Scmidt (SIFA's stifter) og brændevinsbrænder Harald Jensen, der testamenterede et stort areal af sin lystgård Haraldslund til anlæg af det nuværende Aalborg Stadion.

Mange andre rariteter var med på udstillingen. Bl.a. bokseren Hans Nielsens guldmedalje fra de olym-piske lege 1924 i Paris, hvor han blev udpeget som den bedste tekniske bokser. Også det berømte "Manchesterbælte", som bryderen Magnus Bech-Olsen vandt i kampen mod grækeren Antonio Pierri i 1897 var det lykkedes at opspore hos arkitekt Chr. Lassen Studstrup i Klampenborg. To mand fra idrætsarkivet tog flyveren til København og indfandt sig hos Chr. Lassen Studstrup og fik det kostbare bælte udleveret til låns for udstillingen.

Mange idrætsforeninger bidrog med sportsrekvisitter og lign., så det endte med en fornem udstilling.